Udsat for voldeligt røveri på åben gade
Af Christina S. Johansen
På Åboulevarden i Aarhus C blev en 21-årig mand berøvet natten til onsdag 14. oktober. Han blev slået i hovedet og fik fravristet sin mobiltelefon, som er en iPhone 6.
Gerningsmanden flygtede efterfølgende til en bil i Fiskergade og kørte fra stedet i den.
Røveren beskrives som:
Mand, udenlandsk af udseende, cirka 20-25 år, 170-180 centimeter høj. Iført en hvid t-shirt og lyse Jeans.
Røveren var sammen med to andre mænd, som beskrives således:
Udenlandsk af udseende, cirka 20-25 år, 170-180 centimeter høje.