Efterlysning af vidner til overfald efter byfest
Mandag morgen klokken 3.46 efter byfesten i Helsinge blev tre mænd overfaldet. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.
"De forurettede er tre voksne helt almindelig mænd, der om morgenen efter byfesten står ved stationen på hver deres side af vejen, for at få fat på en taxa, da de pludselig bliver overfaldet af en større gruppe mænd", oplyser politiets efterforsker i sagen Stig Borgstrøm og fortsætter.
"En af de forurettede taler kort forinden med en ung pige, og hende vil vi selvfølgelig gerne i kontakt med, samtidig med at vi også efterlyser andre mulige vidner i sagen".
Unge pige efterlyses
Den unge pige, som politietsærlig gerne vil i kontakt med beskrives som 17-19 år, ca. 170 cm høj. Pigen er tynd, bærer briller og har skulderlangt hår. Hun var iført lyse cowboybukser og en lys dynejakke.
Efterforsker Stig Borgstrøm, kan kontaktes direkte på 72586897, hvis du mener, du har oplysninger i sagen, der kan hjælpe politiet videre i deres efterforskning.