Se hvad hun gjorde med dem
Af Jeppe Lund
Mandag eftermiddag var der næsten i bogstaveligste forstand guld på gaden i Hellerup.
Klokken 16.03 ringede en 44-årig kvinde til Nordsjællands Politi og sagde, at hun havde fundet 24.000 kroner i kontanter, som lå og flød på Kildegårds Plads i Hellerup. Pengene havde hun taget med hjem.
Senere på dagen blev politiet kontaktet af en person, der sagde, at det var ham, som havde tabt pengene. Efter lidt efterforskning kunne politiet konstatere, at den var god nok, og den lettede mand fik sine penge igen.
Se også videoindslag: Ærlige Anne Sofie gav 14.000 kr. tilbage: Her er den overraskende belønning
Der blev givet findeløn til den vakse borger, oplyser Nordsjællands Politi.
Vi hylder hverdagens små helte på Facebook - Giv os et like her