Fortsæt til indhold

Troede Patrick var hjemmerøver og skød ham

Retten i Lyngby har onsdag afsagt dom i sagen om den unge mand, der sidste år blev skudt i Birkerød efter en julefrokost

Krimi
Anne Dahl Kristensen

Handlede en 67-årig i nødværge, da han sidste år i december greb sit jagtgevær og skød igennem døren, da han hørte nogen forsøge et komme ind?
Det er det spørgsmål, som Retten i Lyngby igennem de sidste tre dage har skulle tage stilling til.
Nu er dommen afsagt, og den 67-årige husejer fra Birkerød er kendt skyldig i drabsforsøg. Det skriver eb.dk.
Den 67-årige mand havde tidligere været udsat for hjemmerøveri, og da den unge Patrick Aulum-Pedersen sidste år indfandt sig på adressen efter en julefrokost på Comwell i Holte og forsøgte at komme ind i boligen, troede den 67-årige, at der var tale om endnu et hjemmerøveri, hvorfor han skød den unge mand i maven. Det har han forklaret i retten.
Men ifølge eb.dk har retten altså vurderet, at den 67-årige ikke handlede i lovlig nødværge, da han affyrede sit skud mod hullet i kælderdøren, hvor den dengang 26-årige Patrick kort forinden havde knust en rude i døren. Derfor kan de 67-årige nu formentlig se frem til en fængselsstraf.
Et enigt nævneting mente, at den 67-årige havde forsæt til at skyde den unge mand, og det blev takseret til fire års fængsel, skriver eb.dk.
"Vi har set på hele forløbet, der ikke er en handling, som passer på en mand, der er skrækslagen. Det er en mand, der angriber, og derfor kan han ikke være straffri," sagde retsformanden. Det refererer eb.dk fra retssalen.
Ifølge avisen lagde retten vægt på, at den 67-åriges handlinger foregik velovervejet, idet han tog sit jagtgevær, ladede det, låste døren op til kældertrappen og gik ned i kælderen. Da han så en skikkelse ved døren, trådte han frem til to-tre meters afstand og affyrede skuddet.
Den 67-årige valgte at anke dommen på de fire års fængsel til frifindelse på stedet.