Mand bankede kvinde med flaske
Arkiv
Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt torsdag aften omkring klokken 20 en 29-årig mand i Padborg for vold mod en kvinde.
Manden havde blandt andet slået kvinden med en flaske, ligesom han også tildelte kvinden flere knytnæveslag, oplyser lokalpolitiet i Aabenraa.
Den 29-årige mand blev bragt til stationen, hvor han blev afhørt og efterfølgende løsladt.
Kvinden slap fra overfaldet med lettere skader, fortæller politiet.