Fortsæt til indhold

Sådan snød de dyreklinik med historie om syg kat

En mand, en kvinde og et barn bliver beskyldt for tyveri og efterlyses af politiet

Krimi
Louise Nyvang Burmeister

En familie på tre, mand kvinde og et barn indfandt sig torsdag kl. 15 i en dyreklinik på Vester Allé og oplyste, at de havde en kat med urinvejsinfektion.
Da ekspedienten forlod kasselinjen for at hente noget fra medicin, hørte hun, at kasseapparatet blev åbnet. Ekspedienten konstaterede nu, at der manglede sedler og mønter fra kasseapparatet og konfronterede manden og kvinden med dette, hvilket de benægtede. Manden tabte en af de møntruller, som manglede fra kasseapparatet.
Ekspedienten tilkaldte en kollega, som bortviste personerne. Manden optrådte herved meget aggressivt.
Signalement:
A: Mand, sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 165-170 cm, muskuløs af bygning, brun hud, kort brunt hår, mange fregner, meget solbrændt, talte dansk med accent. Iført en blå dynejakke.
B: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170 cm, spinkel af bygning, brun hud, brunt langt hår, dårlige tænder, talte dansk med accent, medbragte en lille taske.
C: Dreng, 4-5 år, sydeuropæisk af udseende, 120-140 cm, almindelig af bygning, brun hud, brunt kort hår, talte dansk med accent.
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi, telefon 114.