Nu er Taraneh kristen og vild med dansk demokrati

“Hvor er det dejligt at bo i et land, hvor man kan kritisere magthaverne uden at blive sendt i fængsel. Og hvor man kan møde politikerne på gaden og snakke med dem som alle andre,” siger Taraneh Aryanfar.
Hun er fra Iran, og hun ved hvad hun taler om. Både, når det handler om magthavernes ukrænkelighed i et religiøst diktatur, og når det handler om politikernes tilgængelighed i et dansk demokrati.
“Jeg har siddet tre år i fængsel i Iran, fordi jeg arbejdede med oppositionen,” siger den nu 53-årige iranske kvinde uden at lede ret meget efter de danske ord.
“Jeg fik pisk med en tyk ledning. Det var forfærdeligt. Da jeg mange år senere blev indkaldt til at skulle melde mig på politistationen, blev jeg så bange, at jeg flygtede,” fortæller hun.
I Danmark fandt hun det samfund, hun kunne føle sig hjemme i.
“Her må man gerne kritisere magthaverne. Man behøver ikke at skjule sig under slør eller burka. Man behøver heller ikke at være bange for Gud hele tiden,” siger Taraneh Aryanfar.

Uventet besøg

Siden hun kom til Danmark, er Taraneh Aryanfar blevet kristen. Via kirken har hun fået en stor kontaktflade, som hun bruger til at integrere sig.
“Jeg ser nyheder hver eneste dag og nyder at se demokratiet arbejde,” siger hun.
Demokratiet rykkede helt ind i hendes lille dagligstue, da hun for nylig fejrede sin 53 års fødselsdag.
Hendes søster, Maria, havde på forhånd arrangeret, at en hemmelig gæst kom til kaffe og fødselsdagskage.
“Da jeg satte kagen på bordet, skulle Maria lige ud at ringe til en ven. Imens bad hun os andre om at vente med kagen,” siger Taraneh Aryanfar med et stort smil.
Pludselig ringede dørklokken. Og der stod borgmester Jacob Bjerregaard (S) og hans højgravide hustru, Lotte, som indtil for få måneder siden var byrådsmedlem i Aarhus.
Ud over fornøjelsen og overraskelsen over de uventede gæster, glæder Taraneh sig over, at politikere i Danmark på den måde kan være helt nede på jorden.
“Jeg har siden skrevet med mine kusiner i Iran, og de kan næsten ikke tro, at det er sådan i Danmark, og at borgmesteren kommer på besøg hjemme hos mig i min lille lejlighed,” siger hun.
Borgmesterparret var på besøg en times tid, hvor snakken gik lystigt. Der blev talt om Iran, om politik, uddannelse og meget andet.
Taraneh frydede sig over den frie snak. Også selvom hun ikke selv sparkede ind med de store, politiske emner.
“I Danmark er der ingen censur, og man kan sige hvad man vil. Men det er også okay, hvis man ikke vil diskutere politik. Man bestemmer selv. Dét er demokrati. Dét er frihed,” siger hun.
Siden sin ankomst til Danmark har Taraneh gennemført sit sprogkursus og haft praktikpladser på Sct. Knuds Skole og børnehave, hvor hun har haft pædagogiske opgaver.
“Nu håber jeg snart at få et rigtigt arbejde, hvor jeg kan klare mig uden mere hjælp fra kommunen. Jeg har fået hjælp nok nu,” siger hun.