Nabo opdagede containerbrand
Brandfolk fra Hadsten måtte en tur til Voldum
Michael Wulff
Hadsten Brandvæsen blev onsdag aften kort før kl 23 alarmeret af folkene på 112.
Naboen til en gård på Egåvej, lige syd for Voldum, havde set flammer stikke op fra en container tæt på gårdens stuehus.
Et lag skum til at slutte på
Ingen personer var hjemme, oplyser indsatsleder ved Favrskov Brandvæsen Tinna Lynge Jensen.
“Jeg kender ikke årsagen til brandens opståen. Vi brugte vand til at slukke, og så fik containeren lige et lag skum til at slutte af på,” fortæller indsatslederen, der kunne returnere efter en lille times indsats i det østligste af Favrskov Kommune.