Fortsæt til indhold

Vejarbejder kørt ned bagfra af bilist

Krimi
Af Michael Wulff og Jacob Nielsen

Der bliver tager mindre og mindre hensyn til asfaltarbejdere og andre, som arbejder i trafikken. Derfor er bøderne for at køre for stærkt på strækninger med vejarbejde også fordoblet, og politiet har intensiveret den automatiske trafikkontrol på det seneste. Alligevel går det somme tider galt. Blandt andet fredag eftermiddag, hvor en 31-årig mandlig vejarbejder måtte en tur til behandling på skadestuen efter at han blev påkørt på Rønbækvej i Grundfør nær Hinnerup.
Det var en 67-årig mandlig bilist, som påkørte den 31-årige bagfra, mens han var ved at lægge et nyt lag asfalt på strækningen mod Søften.
En ambulance bragte vejarbejderen til undersøgelse på skadestuen, oplyser Østjyllands Politi. Der er ingen melding om hans tilstand.
Pas nu på derude!