Stjal 32 alufælge fra spritnye biler
Af Lars Saugbjerg
Tyveknægte slog natten til torsdag klokken 02.10 til mod et tog, der holdt stille på banelegemet ved Parallelvej overfor Køreteknisk Anlæg i Fredericia. Toget var lastet med en masse nyimpoterede VW- og Skoda biler, og gerningsmændene afmonterede hele 32 stk. alufælge fra bilerne.
En politipatrulje ankom til stedet, og en politihund fik færten af et langt spor.
"Helt ude forbi stadion. Derude fandt vi fire hjulbolte henkastet, så gerningsmændene har slæbt både alufælge og dæk langt,” lyder det fra Lokalpolitiet Fredericia, der ikke har pågrebet tyvene.