Påvirket bilist kvæstede hund og stak af
Af: Jørgen Flindt
Klokken fire lørdag morgen blev en bil, ført af en tysk kvinde, påkørt bagfra, så hun mistede herredømmet over bilen.
Det skete på motorvejen ved Hedensted. Både kvinden, og føreren af den anden bil, kørte galt. Kvindens hund kom ved ulykken alvorligt til skade, mens kvinden selv slap med skrækken.
Føreren af den anden bil, en 38-årig mand fra lokalområdet, stak af fra stedet. Politiet var hurtig fremme, og kort efter ulykken fandt man frem til den 38-årige mand, som ikke var nået langt væk.
Det viser sig, at han havde for meget spiritus i blodet, oplyser Sydøstjyllands Politi.