Fortsæt til indhold

DSB-busser kører flygtninge fra Tyskland til Fredericia

Busser bliver modsat toge ikke kontrolleret af politiet

Krimi
Peter Friis Autzen

DSB henter flygtninge i Tyskland og kører dem i busser til Fredericia uden om den kontrol, politiet udfører i togene. Det skriver jyllands-posten.dk.
Hvis der ankommer flere flygtninge til Flensborg, end der er plads til i togene, ringes der efter en DSB-bus, som leveres af en vognmænd.
Informationschef Tony Bispeskov siger, at politiet informeres hver eneste gang, flygtningen hentes i bus.
Mens flere end 40 privatpersoner er blevet sigtet for menneskesmugling, fordi de kørte flygtninge gennem Danmark udenom politiets kontrol, skal DSB ikke frygte en sigtelse. I hvert fald har statens advokat, Kammeradvokaten, slået fast, at transporterne ikke er ulovlige, hvis de sker ifølge politiets anvisninger.
Det er jurapofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet enig i.
“Formelt set er der tale om en lovovertrædelse, men det er jo ikke altid, at en lovbestemmelse skal tages helt bogstaveligt. De almindelige strafferetlige fortolkningsprincipper er som regel i god overensstemmelse med almindelig sund fornuft og rimelighed. Ud fra en samlet vurdering vil der ikke være grundlag for at straffe DSB,” skriver han i en mail til jyllands-posten.dk.