Efterlyste drenge undskyldte til pige, men hvem er de?
I går undskyldte to drenge over for deres 11-årige offer, men politiet ved stadig ikke, hvem de er
I går berettede Lokalavisen Esbjerg om, at en 11-årig pige var blevet slået i ansigtet af to ældre drenge på en legeplads på Tinghøjs Allé ud for nummer 18. Læs historien her:
Pigen fik, med politiets ord, mindre skader i ansigtet. Ordensmagten efterlyste onsdag de to drenge, og det gør de fortsat i dag torsdag - selv om drengene faktisk opsøgte pigen i går for at sige undskyld for deres opførsel. Desværre fik pigen ikke drengenes navn, og derfor opfordrer politiet nu de to drenge til at rette henvendelse.
"Det er fint med en undskyldning, men fordi der ligger en anmeldelse om episoden, er vi nødt til at høre begge parter, så vi vil meget gerne i kontakt med dem," siger vagthavende ved politiet i Esbjerg, Peter Jessen til Lokalavisen Esbjerg.