Fortsæt til indhold

Jubilæumsguldur stjålet

Et guldarmbåndsur med indgraveret tekst blev onsdag aften stjålet fra en villa

Krimi
Arkiv

“25 års jubilæum Kuwait Petroleum,” står der indgraveret i det guldarmbåndsur af mærket Omega, som onsdag 11. marts om aftenen blev stjålet fra en villa i Skovbyparken i Galten.
“Så hvis der er nogen, der bliver tilbudt det, så er det stjålet,” lyder beskeden fra Andreas Bryld Hansen, leder af Lokalpolitiet i Skanderborg.
Indbruddet har fundet sted onsdag 11. marts mellem klokken 19.00 og 22.00, hvor indbrudstyven er kommet ind ved at bryde et vindue op i villaens soveværelse.
Foruden det specielle armbåndsur er der fra villaen også blevet stjålet diverse smykker og kontanter, oplyser Andreas Bryld Hansen.