Fortsæt til indhold

Indbrudstyve løb med tomt våbenskab

Under et indbrud i Galten blev der blandt andet stjålet et våbenskab

Krimi
Arkiv

En villa på Silkeborgvej i Galten blev i weekenden udsat for et indbrud. Ved at bryde husets terrassedør op fik indbrudstyve adgang til huset, hvorfra de blandt andet stjal et våbenskab.
Et våbenskab, der dog heldigvis forinden var blevet tømt for våben.
“Når de får det åbnet, får de en lang næse,” fortæller Andreas Bryld Hansen, leder af lokalpolitiet i Skanderborg.
Der blev yderligere stjålet et Sony Alpha digitalkamera, en Asus bærbar computer, kontanter og nogle bilnøgler under indbruddet, oplyser Andreas Bryld Hansen.
Det fandt sted i tidsrummet fra lørdag 21. februar klokken 13.00 til søndag 22. februar klokken 00.35.