To Oddset-tricktyve snuppet i Aarhus
To mænd blev onsdag aften snuppet i Aarhus, efter de havde forsøgt at narre ekspedient på Q8-tank i Skanderborg
To personer forsøgte onsdag 25. marts om aftenen at narre ekspedienten på Q8-tanken på Banegårdsvej i Skanderborg til at udlevere en mere værdifuld Oddset-kupon, end den de betalte for.
Den ene mand ville købe en kupon på fire gange 1000 kroner, men da han skulle til at betale for den, ville han også gerne have en pakke cigaratter. Imens ekspedienten vendte sig om for at tage cigaretterne, byttede manden kuponen på fire gange 1000 kroner ud med en kupon på fire gange 10 kroner.
Ekspedienten opdagede dog heldigvis tricket, så tricktyvene ikke fik den værdifulde kupon med, da de flygtede fra stedet.
Senere samme aften fandt Østjyllands Politi de to tricktyve i Aarhus,l da de dér forsøgte sig med det samme trick.