75-årig kvinde narret i sit hjem efter indkøbstur
To mænd efterlyses af politiet
To mænd er i politiets søgelys efter et frækt tricktyveri torsdag eftermiddag.
Her blev en 75-årig kvinde ved 15.30-tiden kontaktet ved sin bopæl på Lavager af to mænd, efter at hun havde handlet i et supermarked. Gerningsmændene spurgte om vej og stjal kvindens dankort.
De to mænd beskrives som af anden etnisk udseende end dansk. Den ene er ca. 25 år, 170 cm, almindelig af kropsbygning, og han har kort sort hår. Han var iført en sort læderjakke og mørke bukser.
Den anden er cirka 20-25 år, 175 cm, almindelig af kropsbygning og med kort sort hår. Han var iført en sort læderjakke.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Steen Ørskov Larsen på telefon 72 58 75 89, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.