Tog fejl af sommertid og nytårsaften
En person havde problemer med tidssansen i weekenden
Kim Schou
Natten til søndag gik vi over til sommertid. Ikke alle havde dog forstået det. En person tog nemlig fejl af sommertid og årstiden.
I hvert fald sprængte vedkommende en postkasse itu med et kanonslag søndag nat på Krusbjergvej i Ølgod.
For en god ordens skyld skal det måske lige præciseres, at det ikke er tilladt at sprænge en postkasse i luften - heller ikke nytårsaften.