Fortsæt til indhold

Tysk vanvidsbillist anholdt efter flere uheld

Krimi
Jannik Schiermer Poulsen

En 19 årig tysk mand var i dag kort før klokken 17 skyld i flere uheld i Midtbyen.
Han formåede sammen med fire kammerater i en tysk Mercedes A at køre så vanvittigt, at han påkørte otte biler - heraf flere med vilje.
Påkørslerne skete først på Silkeborgvej, hvor en taxa blev ramt og herefter blev syv andre biler ramt på henholdsvis Vesterbro Torv og Janus La Cours Gade.
I Janus La Cours Gade forsøgte han også at påkøre en mand, som ville standse bilen efter endnu en påkørsel.
Flere af passagerne i bilen sprang under kørslen ud af den tyske bil af frygt for eget liv.
Bilen flygtede fra stedet, men ved flere vidners hjælp blev både fører og bil fundet i Museumsgade i Aarhus, hvor føreren, der formentlig var kraftigt påvirket af narkotika, blev anholdt.
Der var heldigvis ikke alvorlig personskade ved nogen af uheldene.
Manden sidder nu til afrusing og afhøring på Politgården i Aarhus, hvor der senere tages stilling til en eventuel fremstilling i grundlovsforhør.