Fortsæt til indhold

Slagsmål og urineren på Kristi Himmelfartsdag

Krimi
Jeppe Rafn

Det har været en rolig weekend i nattelivet i Horsens, der til gengæld havde nogle småsager omkring Kristi Himmerfartsdag, torsdag den 14. maj.
På Mælketorvet i Horsens måtte politiet have fat i en mand på 24 år fra Horsens, der torsdag klokken 04.56 råbte 'fucking politi' efter dem.
Klokken 05.07 stod en mand på 39 år fra Horsens og ladede sit vand på parkeringspladsen på Anna Blochs Plads i Rædersgade.
Et lille døgn senere, fredag klokken 01.05, rykkede politiet ud til Graven overfor natklubben Hekkenfeldt i Horsens, hvor en 24-årig mand fra Horsens havde været i slagsmål med flere andre.
Endelig var der også en mindre episode på Bredgade i Hedensted, hvor en mand på 44 år fra Horsens torsdag klokken 03.28 stod og tissede opad en husvæg.
Alle de nævnte sager hører under Ordensbekendtgørelsen, og de implicerede kan se frem til at få en bøde.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.