Fortsæt til indhold

Vådeskud gik gennem genboens vindue

Krimi
Arkiv

En 36-årig kvinde bosiddende i Jægerspris kontaktede ordensmagten søndag aften klokken 21.45. Hun kunne nemlig høre nogle naboer, som skændtes om noget der i kvindens ører lød som om det omhandlede et luftgevær.
Politiet kørte derfor til adressen i Møllehegnet, hvor de ganske rigtigt fandt de to mænd som var oppe at toppes. Det viste sig, i følge politiets oplysninger, at en 21-årig mand havde prøveskudt med et lovligt luftgevær. Men uheldigvis havde han ramt en rude i genboens hus, hvilket fik genboen til at ødelække luftgeværet i frustration.
“Vi kastede koldt vand på situationen, og den 21-årige mand fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,“ siger Henrik Duus fra Nordsjællands Politi. Bøden er på 800 kroner, som den 21-årige derfor må slippe.