Fortsæt til indhold

Tre indbrud i boliger på landet

Krimi
Jeppe Rafn

Der har i løbet af fredag-lørdag været flere indbrud i landejendomme i Hedensted Kommune.
Fra fredag klokken 11.30 til lørdag klokken 12.10 er der mast en fordør ind i et hjem på Båstrup Kirkevej i Båstrup og stjålet en fladskærm samt tre flasker grøn gajol.
Fra fredag klokken 12.30 til midnat er det gået ud over en landejendom på Nørbjergvej i Lindved.
Her er der stjålet en 40 tommer fladskærm, en 17 tommer bærbar HP computer og en iPad.
Det tredje indbrud skete på Højløkkevej i Store Dalby fra fredag klokken 10 til lørdag klokken 11. Her er der knust en rude i soveværelset, men tilsyneladende ikke stjålet noget, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Der har desuden været et forsøg på indbrud i en landejendom på Skovhøjvej i Yding onsdag i sidste uge fra klokken 07.45 til 14.50.
Her er der kastet en flise igennem en terrassedør og forsøgt at åbne døren. Gerningspersonerne har også - forgæves - prøvet at sparke hoveddøren op.