Fortsæt til indhold

81-årig kvinde indebrændt

Krimi
Grethe Bo Madsen

En 81-årig kvinde omkom natten til lørdag 17.december i sit hjem i en ældrebolig i Rytterparken i Stilling på grund af en brand, oplyser stationsleder Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Klokken 02.39 blev Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen alarmeret om branden, der udviklede en del røg.
“Der var ikke brændt så meget, men der var en meget kraftig røg i huset og flammer, da vi kom derud. Branden var lige omkring sengen, hvor kvinden blev fundet død. Hun er formentlig død af røgforgiftning,” siger Andreas Bryld Hansen.
Sydøstjyllands Politi var mandag i gang med tekniske undersøgelser af kvindens bolig for at fastslå brandårsagen.