Fortsæt til indhold

Tasketyve ved busstoppesteder

Kvinder har fået stjålet deres tasker i forbindelse med ophold ved busstoppesteder

Krimi
Camilla Olesen

En 69-årig kvinde cyklede mandag 12. december klokken 18.00 ad Louisevej i Brabrand. Ved et busstoppested stod to unge mænd og grinede højt. Pludselig løb den ene mand/A ud og stjal kvindens taske fra bagagebæreren.
Kvinden fandt efterfølgende taske og indhold spredt ud over et område på Louisevej, oplyser Østjyllands Politi.
Mændene beskrives på følgende måde:
A:15-16 år
mellemøstlig af udseende
170-172 cm
brun i huden
spinkel af bygning
kort, sort hår
iført vinterjakke og stramme jeans
B: 15-16 år
mellemøstlig af udseende
170-172 cm
brun i huden
spinkel af bygning
kort, sort hår

Endnu et tasketyveri

Senere på dagen nemlig klokken 19.23 trak en mand skuldertasken fra en kvinde, der gik ad Søren Frichsvej.
Kvinden var netop stået af buslinje 6a ved Viby Ringvej og gik ad Søren Frichsvej mod Tousvej.
Hun gik med musik i ørerne og bemærkede først manden, da han hev i tasken. Kvinden holdt igen og blev væltet omkuld ned på jorden. Manden fik hevet tasken fri og løb fra stedet via Tousvej mod nord.
Manden beskrives som værende
A: 16-17 år
180-185 cm
almindelig af bygning
iført sort jakke og hue
sagde ingenting
Muligvis er der en sammehæng mellem de to sager, oplyser pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen.
“Det er svært at sige, men det kan der være i forhold til, at de to tilfælde er sket tæt på hinanden,” siger hun.
Udover de to beskrevne tyverier skete der også et taskerøveri i Risskov mandag 12. december og Marianne Morgen opfordrer derfor folk til at være opmærksomme, når de færdes udenfor.