Der kan være mange motiver

41-årige Johnny Christoffer Butler blev sidste uge idømt fem års fængsel for 11 brande i Odense sidste efterår og vinter. Under retssagen blev der læst højt af en mentalundersøgelse, der viser, at han er normaltbegavet og ikke sindssyg.

Retslægerne fandt heller ikke symptomer på pyromani. Men hvad kan så få en voksen mand til at sætte ild til bygninger midt om natten? Og kan man behandle folk, så de stopper med at gøre det?

Lokalavisen har talt med Kim Balsløv, overlæge på retspsykiatrisk afdeling ved OUH. Han udtaler sig ikke om den konkrete sag i Odense, men om brandstiftelse generelt.

Er der forskel på pyromani og anden brandstiftelse?
“Der er meget stor forskel, og man er ikke nødvendigvis pyroman, fordi man sætter ild til ting.
Pyromani er en afgrænset lidelse, hvor personen føler trang til at tænde ild uden at have et tydeligt motiv. Personen føler sig draget og mærker ophidselse, lettelse eller lindring, når ilden er påsat.

Men ren pyromani udgør en meget lille del af det samlede antal brandstiftelser, og når det ikke er pyromaner, der er på spil, kan der være mange forskellige motiver.”

Er der nogen fællestræk for brandstiftere?
“Vi ser ofte brandstiftere i retspsykiatrisk regi, og selvom motiverne er forskellige, så er det tydeligt, at personen gør det, fordi han eller hun ser en mening med det.
Det gælder for eksempel personer, der sætter ild til deres hus i et forsøg på at begå forsikringssvindel, eller personer, der tænder ild ved flygtningecentre, fordi de er vrede på samfundet.
Hvis man har et lille anlæg for pyromani og samtidig er misbrugspåvirket eller dårligt begavet, bliver ens impulskontrol nedsat.
For pyromaner er det selve ilden, der er vigtig. For andre brandstiftere er ildspåsættelsen blot en lille detalje i det, de ønsker at opnå.
Ofte ser man, at brandstiftere har en karakterafvigende personlighed, og at de på et eller andet plan virker forstyrrede i deres tankegang.”

Kan man behandle trangen til at sætte ild på ting?
Pyromaner og andre brandstiftere får typisk ikke en behandlingsdom, medmindre de også er sindssyge.

Pyromani er jo ikke en sygdom, men en lidelse, og andre brandstiftere er kendetegnet ved at have forskellige typer afvigelser. Der er forskellige behandlingstilbud i landets fængsler, men der er ikke noget medicin, der virker. Kognitiv adfærdsterapi kan dog have en positiv effekt.

Det gælder om at lære personerne nogle strategier, de kan bruge, så de ikke kommer ud i de situationer, hvor de giver efter. For eksempel ved at undgå at gå med tændstikker eller lightere og undlade at drikke sig fuld eller køre rundt på cykel midt om natten.”