Fortsæt til indhold

254.000 kr. i erstatning

Krimi
Arkiv

En mand, som blev bortvist fra jobbet, fordi han hældte øl i håret på kollega, får nu erstatning på 254.000 kroner for usaglig bortvisning, skriver foa.dk.
Sagen startede efter en privat fest en lørdag i juni 2013, hvor sosu-assistenten var inviteret til en kollegas 50 års fødselsdag. Ud af festens cirka 60 deltagere var der 12 medarbejdere fra arbejdspladsen.
Festen udviklede sig for sosu-assistenten, der blev meget beruset. I løbet af aftenen hældte han øl i håret på en mandlig kollega og fornærmede blandt andre en kvindelig kollega. Selv husker han ikke størstedelen af festen.
Hjælp med efterlysningen - det kan gælde liv eller død.
Dagen efter festen ringede han til værten og blev bekendt med episoden med øl i håret. Om mandagen gav han den pågældende kollega en undskyldning på arbejdet. Herefter troede sosu-assistenten, at alt var i orden. Næste mandag - 10 dage efter festen - blev han imidlertid kaldt ind på lederens kontor. Her blev han præsenteret for andre episoder fra festen, hvor han skulle have fornærmet nogle kolleger og fik at vide, at han stod til en bortvisning.
Sosu-assistenten nægtede at skrive under på bortvisningen og gik derefter til sin fagforening, FOA Aalborg. Efter forgæves at have forsøgt at få ophævet bortvisningen har FOA ført en sag for usaglig bortvisning, som nu er afgjort til medlemmets fordel af Retten i Aalborg.
En advarsel havde været nok, mener retten. Derfor lyder dommen på, at institutionen skal betale 254.055 kroner i godtgørelse til sosu-assistenten.
Hjælp med efterlysningen - det kan gælde liv eller død.