Fortsæt til indhold

Mand forsøgte at lokke 9-årig pige med på køretur

Krimi
Martin Warming

En 9-årig pige blev onsdag eftermiddag kontaktet af en fremmed mand, der forsøgte at lokke hende med på en køretur.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Furesø Avis.
Pigen var ved 17-tiden på vej hjem, da hun på en parkeringsplads i Vejgårdspark i Farum blev kontaktet af manden, der spurgte hende, om han skulle give hende et lift hjem. Pigen takkede heldigvis nej og skyndte sig væk.
Pigens forældre ringede senere på dagen og meldte episoden til politiet.
Pigen har beskrevet manden som 20 til 24 år, omkring 170 centimeter høj, blå øjne og spinkel. Han er sydlandsk af udseende med brun hud og sort hår. Han var iført en læderjakke, et par grå 'hængerøvs-jogginbukser', en mørkeblå hue og et par sko med en stjerne på - muligvis af mærket 'Converse'.
Han talte dansk med accent, og han stod ved siden af en motorcykel, men politiet ved ikke, om det var hans.
Politiet vil meget gerne høre fra personer, der har set manden - eller kan genkende ham ud fra pigens signalement. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.