Fortsæt til indhold

Kørte over for rødt, ramte bil og skred fra stedet

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 21. januar til torsdag 22. januar

Krimi
Af Christina S. Johansen

En 66-årig mandlig bilist kørte onsdag 21. januar ad Hasle Ringvej mod nordøst og svingede mod venstre ad Paludan-Müllers Vej med cirka 15 km/t, da han fik grøn pil. En ukendt bilist i en hvid bil kørte ad Hasle Ringvej mod sydvest med cirka 90 km/t i anden vognbane. Den ukendte bilist overholdt ikke sin vigepligt og kørte frem for rødt lys, hvilket betød, at den 66-åriges bil ramte den ukendte bilist på siden af bilen med venstre forlygte. Bilisten i den hvide bil fortsatte fra stedet mod sydvest uden at standse og give sig til kende.

Døgnet i øvrigt:
Indbrud i cafeteria/restaurant – FORSØG
Tranbjerg Stationsvej 8310 Tranbjerg
Sket: 20/01/2015 21:15 - 21/01/2015 11:00
Dør forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.

Indbrud i privat beboelse
Ny Munkegade 8000 Aarhus C
Sket: 21/01/2015 00:05

Indbrud i privat beboelse
Solhøjvej 8210 Aarhus V
Sket: 21/01/2015 08:00 - 16:00
Dør opbrudt. Der stjålet en loftslampe mrk. Verner Panthon ”Globen”.

Indbrud i privat beboelse
Hjortshøjvangen 8530 Hjortshøj
Sket: 21/01/2015 06:30 - 16:30
Rude knust. Der blev stjålet to stole i sort læder mrk. PK 22 stole.

Indbrud i privat beboelse
Brabrand Skovvej 8220 Brabrand
Sket: 21/01/2015 14:30 - 21:20
Indstigning på ukendt vis. Endnu intet overblik over eventuelt kostervalg.

Færdselsuheld med personskade
Fuglesangs Alle 8210 Aarhus V
Sket: 21/01/2015 18:37
I forbindelse med venstresving i krydset Fuglsangs Alle / Ekkodalen, påkørte en 50-årig mandlig bilist en 39-årig mandlig fodgænger. Fodgængeren pådrog sig en skade på sin fod, og blev bragt til behandling på hospitalet herfor.

Færdselsuheld
Hørhavevej 8270 Højbjerg
Sket: 21/01/2015 12:38
En 77-årig mandlig bilist kørte ad Oddervej i sydlig retning og påkørte under venstresving i krydset ved Hørhavevej en 49-årig mandlig knallertfører, som kørte ad Oddervej i nordlig retning. Knallertføreren blev bragt til behandling på hospitalet.


Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Rosenhøj 8260 Viby
Sket: 21/01/2015 19:53
En 20-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer. I forbindelse med ransagning af køretøjet blev der fundet euforiserende stoffer og dopingmidler.

Kørsel uden førerret
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Sket: 21/01/2015 17:35
En 33-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han ikke havde generhvervet førerretten.