Ansat dræbte sin chef og tog sit eget liv
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Nordsjællands Politi har arbejdet på højtryk for at kortlægge, hvad der gik forud for fundet af to døde mænd i Slangerup søndag formiddag. Nu er brikkerne i puslespillet faldet på plads, og her er, hvad Nordsjællands Politi er kommet frem til i efterforskningen:
Klokken cirka 09 blev indehaveren af Dækcentralen i Slangerup, Peter Hollesen, fundet blødende fra hovedet og maveregionen i en indkørsel på Håndværkervangen. Da lægeambulancen ankom, blev den 46-årige mand konstateret død. Lægen konstaterede flere knivlæsioner på den dræbte.
På den nærliggende dækcentral på Raasigvangen, blev der efterfølgende fundet en 33-årig mand, der havde taget sit eget liv. Den 33 årige var ansat på Dækcentralen.
Ifølge efterforskningen tyder alt på, at den 33-årige, inden han tog sit eget liv, havde knivstukket Peter Hollesen. Efterforskningen tyder endvidere på, at den 33 årige, i tiden op til drabet, havde været psykisk uligevægtig.
Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen.
Video: Her bliver liget af 33-årig fjernet fra Dækcentralen
Se flere videoer på localeyes.dk.