En person på hospitalet efter brand i nat
Martin Warming
En person blev i nat indlagt til observation for røgforgiftning efter en brand i en lejlighed på Gefionspark i Helsingør.
Branden opstod i en stuelejelighed omkring klokken klokken 22.30. Der var ingen hjemme i lejligheden, men politiet måtte evakuere beboerne i de andre lejligheder, og det var altså en af disse beboere, der efterfølgende måtte en tur på hospitalet, fortæller vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi.
Politiet kender endnu ikke brandårsagen, men det skal undersøges nærmere.
Lejligheden udbrændte totalt, fortæller vagtchefen.