Fortsæt til indhold

Tricktyv løb med mobilen

Venlig mand lånte mobil til en mand, der løb væk med den

Krimi
Arkiv

En 71-årig mand var måske en anelse for venlig, da han lørdag 11. januar klokken 8.35 om morgenen blev kontaktet af en mand på sin adresse på Porskærvej i Galten.
Manden, der bankede på hos den 71-årig mand, ville gerne have lov til at låne en mobiltelefon, da hans mor var død. Den 71-årige mand gav derfor uden videre sin mobil af mærket Sony Ericsson til manden. Det skulle han dog aldrig have gjort, for manden gav aldrig mobilen tilbage med forsvandt i stedet med den.
Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg, der også kan fortælle, at den 71-årige mand har et signalement på tricktyven.
Tricktyven beskrives som cirka 30 år, 175-180 cm høj, karseklippet, han var meget kraftig, og så havde han et påfaldende rundt hoved.