Fortsæt til indhold

Bilist havde givet sig til kende

Krimi
Af Grethe Bo Madsen

Bilisten, der torsdag 2. januar påkørte en kvinde, der var på vej over for grønt lys i fodgængerfeltet ud for Adelgade 89, så hun blev slynget op på bilens køler, havde givet sig til kende og givet oplysninger til vidner.
Den detalje kom imidlertid ikke frem i politiets briefing af pressen, hvor det blev oplyst, at man ledte efter føreren på baggrund af oplysninger om registreringsnummeret. Og det gav anledning til et par meget utilfredse henvendelser hos Lokalavisen fra vidner til ulykken, og fra bilisten, der føler sig hængt ud i medierne.
Nu beklager Lokalpolitiet i Skanderborg, at oplysningerne til pressen kunne misforstås.
"I tilfælde af at jeg har videregivet oplysninger eller formuleret mig således, at man kunne få opfattelsen af, at bilisten var kørt fra stedet uden at give sig til kende, vil jeg gerne beklage," siger politikommissær Torben Rungstrøm-Simonsen.