Person i livsfare efter eksplosionsagtig brand
Ansat på autoværksted i kritisk tilstand efter voldsom brand søndag eftermiddag. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En person kom svært tilskade og er stadig i en meget kritisk tilstand efter en voldsom brand i et autoværksted på Dandyvej 5 i Vejle. Sådan lyder meldingen mandag morgen fra Vejle Lokalpoliti.
Branden blev anmeldt søndag klokken 13.35. Den var opstået i forbindelse med, at to ansatte 'håndterede brændstof'. Politiet kunne mandag morgen ikke sige mere om de brandtekniske detaljer, som var ved at blive undersøgt. Den anden ansatte kom kun lettere tilskade og blev sendt hjem efter behandling på stedet, oplyste Sydøstjyllands Politi i søndags.
Hjælp: Det kan gælde liv eller død
På Facebook Vejle har et vidne skrevet, at han hørte en eksplosion, men politiet afviser, at der skete en egentlig eksplosion.
“Men det går stærkt og udvikler sig kraftigt, når der går ild i brændstof,” siger vagtchef Klaus Hansen, Sydøstjyllands Politi.
Ved branden gik der ild i nogle dæk, der udviklede en kraftig sort røg, som spredte sig til naboen Bauhaus, hvor omkring 50 personer blev bedt om at forlade stedet.
Den ansatte på autoværkstedet, der kom slemt tilskade, blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet. Det er en mand på 51 år fra Vejen.
Se videoklip fra brandstedet: KLIK HER
Se flere videoer på localeyes.dk.