Fortsæt til indhold

Måtte du også undvige fartgalningen?

Krimi
Jesper Lundh

En 19-årig mands vanvidskørsel tirsdag morgen får nu politiet til at efterlyse en rød varebil, der måtte undvige for at undgå en ulykke.
Episoden skete, da politiet var på hastighedskontrol på Vestermarievej øst for Vestermarie. Her blev den 19-årige bilist i en sort personbil standset og sigtet for at køre for hurtigt.
Del efterlysningen: Det kan gælde liv eller død
Men der er muligvis flere sigtelser på vej, for et vidne på stedet fortalte politiet, at han kort forinden var blevet overhalet af den unge bilist ved for Skørrebrovejen i retning mod Vestermarie. Her måtte en modkørende rød varebil undvige for at undgå en ulykke, oplyste vidnet.
Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den røde varebil, der tirsdag morgen kl. 0755 kørte ad Vestermarievej mod øst og kan genkende beskrivelsen.