Fortsæt til indhold

Smed kanonslag ind i bil

Hætteklædte fyrede fyrværkeri af og smadrede bilruder

Krimi
Fred Jacobsen

Det var ildebrand og hærværk på adskillige biler, som en gruppe hætteklædte personer efterlod sig efter en voldsom omgang ballade ved Egedalshallen og Kokkedal Skole i Kokkedal onsdag aften.
To beboere i Egedalsvænge ringer henholdsvis klokken 21.52 og 21.55 til politiet for at fortælle, at hætteklædte personer er i færd med at fyre fyrværkeri af ved Egedalshallen, og at de blandt andet kaster fyrværkeri mod biler i området.

Alle er væk

"Da vi kommer til stedet for at se på sagen, er alle væk. Vi bliver i området et stykke tid, men får ikke fat i nogen," fortæller politikommissær Henrik Hattel om episoden.
Det syn, der mødte betjentene, var et elskab i flammer ved Egedalshallen og fire biler, som der var kastet fyrværkeri imod. Der i blandt en varebil, hvor forruden og sideruderne var blevet knust, hvorefter der blev kastet kanonslag ind i bilen.
På parkeringspladsen ved Kokkedal Skole kunne politiet derud over konstatere, at der var knust ruder på tre biler.
Politiet leder nu efter de hætteklædte personer, der står bag balladen og hærværket.