Kom op at slås med politiet
25-årig røg en tur i detentionen efter voldelig opførsel
Jens Berg Thomsen
Først sad han fast i en mose med en kæp i øret, og så røg han i håndgemæng med politiet og fik en tur i detentionen.
Sådan så natten til onsdag ud for en 25-årig mand fra Hillerød. Ifølge døgnrapporten så en forbipasserende manden, da han sad fast i mosen i nærheden af Kagerup Station. Det fik politiet til at sende en patrulje, men manden var kommet fri i mellemtiden. Betjentene bemærkede dog, at manden var beruset, og at han opførte sig voldeligt over for ordensmagten. Det fik politiet til at tage manden med til en tur i detentionen, hvor han blev løsladt fra klokken 6.41 samme morgen.