Fortsæt til indhold

"Ingen anholdt i børnelokker-sagen"

Krimi
Martin Warming

Lærerne på Stavnsholtskolen i Farum blev torsdag middag orienteret om, at politiet nu har anholdt en mand i børnelokker-sagen fra Farum.
Men det passer ikke, siger Henrik Suhr, der er pressekoordinator ved Nordsjællands Politi til Furesø Avis.
Ifølge Furesø Avis' oplysninger er cirka 80 lærere på Stavnsholtskolen blevet orienteret om, at politiet han anholdt en psykisk syg mand, der angiveligt skulle stå bag flere episoder i Stavnsholtområdet, hvor børn er blevet kontaktet af manden, der har forsøgt af lokke dem med slik eller på anden måde skræmt dem.
Orienteringen blev - ifølge Furesø Avis' oplysninger - givet på et fællesmøde blandt lærerne torsdag klokken 11.30, og flere forældre har i løbet af dagen kontaktet avisen for at fortælle os om den gode nyhed, der desværre ikke - ifølge vores oplysninger - er sand.
"Vi har ikke anholdt nogen i sagen. Vi arbejder stadig på højtryk med efterforskningen, og vi er stadig interesseret i at høre fra folk, der kan bidrage med oplysninger", siger Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til Furesø Avis.
Læs også: Se kortet: Her har mulig børnelokker været på spil
Furesø Avis har forsøgt at finde ud af, hvordan det tilsyneladende falske rygte er opstået. Ifølge Furesø Avis' oplysninger var det Stavnsholtskolens SSP-medarbejder, der fortalte lærerne, at den formodede børnelokker var blevet anholdt. Vi har forsøgt at få en kommentar fra skolens SSP-medarbejder og hans chef, men det har ikke været muligt.
OPDATERES...