Fortsæt til indhold

Fire sprængte postkasser og en knallerist på sprut

Krimi
Grethe Bo Madsen

“En ualmindelig stille nytårsaften.” Sådan lyder meldingen fra leder af Lokalpolitiet i Skanderborg, Andreas Bryld Hansen ovenpå et nytår, hvor anmeldelserne begrænsede sig til fire sprængte postkasser plus en knallertkører med for høj promille.
Postkasserne tilhørte private beboelser i Skovby, Galten og Ry, mens den berusede knallerist blev stoppet på Stilling Landevej nytårsmorgen klokken fire.
“Der er tale om en 24-årig mand fra Skanderborg, som formentlig var på vej hjem,” oplyser Andreas Bryld Hansen.
Den unge mand blav anholdt og taget med på stationen for at få taget en blodprøve.
“Folk har virkelig opført sig pænt nytårsaften. Ingen gadeuorden og ingen slagsmål og kun ganske få anmeldelser. Så det har virkelig været et godt nytår,” konstaterer Andreas Bryld Hansen.