Fortsæt til indhold

Nyt spor i sag om forsvundet hund

Der er stadig håb for den lille hund Muffin, der forsvandt fra sit hjem i Hørning juledag. Nytårsdag blev den set i Hørning

Krimi
Grethe Bo Madsen

Der er måske stadig håb om at finde Muffin, den lille adopterede gadehund fra Spanien, i live. Muffins “mor”, Anne Gitte Distler, skriver på Lokalavisens Facebookside, at Muffin muligvis er set ved en sti fra Højgårdsvej og ned mod Rosenvænget i Hørning.
Desværre løb hunden væk, inden Anne Gitte Distler selv nåede frem til stedet.
Muffin har været bortløbet i over en uge nu. Den lille hund, der ligner en blanding mellem en pincher og en chihuahua forsvandt fra Skovlundsvej i Hørning juledag og selvom hunden er set flere gange siden, er det ikke lykkesdes at få den lille hund hjem i sikkerhed endnu.
“Jeg håber meget, at folk vil blive ved med at kigge efter hende og ringe til mig, hvis de ser hende,” siger en trist Anne Gitte Distler, der kan kontaktes på 2846 1584.
Muffin er meget skræmt og gemmer sig. Derfor opfordrer Anne Gitte Disteler folk til at tjekke deres skure og udhuse og andre udendørs gemmesteder for at se, om Muffin gemmer sig der.