Fortsæt til indhold

Fem litauere for dommeren for indbrud og butikstyveri

Østjyllands Politi anholdt fem mænd fra Litauen i Grenaa efter tip fra årvågne borgere

Krimi
Af Martin Schultz

Fem mænd fra Litauen i alderen fra 23 til 43 år blev torsdag middag stillet for en dommer i retten i Randers med krav om varetægtsfængling.
De fem udlændinge blev onsdag eftermiddag kl. 15.25 anholdt i Grenaa, efter at de tidligere på dagen var blevet set køre rundt i Ebeltoft. Her fandt flere borgere deres adfærd mistænkelig.

Xxx

Det viste sig at mændene tidligere på dagen havde forøvet butikstyveri i Neder Hornbæk i Randers.
En civil patrulje fra Østjyllands Politi så den efterlyste bil i Auning og fulgte efter bilen til Grenå.
Her blev der tilkaldt yderligere en tilkaldt patrulje, som derefter standsede og anholdt de fem mænd i bilen.
De blev ifølge politiet fundet i besiddelse af tyvekoster fra butikstyveriet og havde også nøglerne til endnu en bil, som tidligere var blevet bemærket i Ebeltoft.
Politiet fandt denne bil parkeret i Grenå, og i bilen blev der fundet tyvekoster fra mindst to indbrud, som blev begået i fritidshuse i Ebeltoft mellem tirsdag og onsdag.
De fem litauiske mænd var henholdsvis 23, 30, 32, 38 og 43 år.