Fortsæt til indhold

Politiker under byrådsmøde: "Jeg er for lækker"

Det kvindelige byrådsmedlem i Favrskov Kommune, Isabell Friis Madsen, blev afbrudt under byrådsmøde. Det selvironiske svar var: "Jeg er for lækker"

Krimi
Kian Johansen

En egentlig ganske almindelig byrådsaften i Favrskov Kommune, vest for Aarhus, blev tirsdag aften peppet op, da Isabell Friis Madsen (S) glædede sig over, at Hadsten endelig fik hal nummer to og var i gang med en længere tale om det emne.
Pludselig blev hun afbrudt af gruppeformand Niels Flade Nielsen (S): "Jeg kigger på, hvor godt du tager dig ud på fjernsynet."
Smilende og lettere selvironisk kom det fra hende: "Jeg er for lækker," inden hun forsøgte at gå videre i den rosende tale om en ny hal i Hadsten.
Se videoklippet her: KLIK
Latteren overmandede byrådssalen og drilleriet fortsatte fra Niels Flade Nielsen:
"Isabell, jeg bliver også så varm."
Og efter at et medlem fra Venstre også kom med en kommentar, mistede politikeren fra Hadsten fuldstændig fokus og måtte hjælpes videre af sidemanden, Anders Nørgaard med at slutte sin tale.
Punktet handlede egentlig bare om, at kommunen går i gang med at bygge en kommunal hal i Hadsten, efter flere års valgløfter.
Kort før årsskiftet er Favrskov Kommune for alvor begyndt at livestreame alle byrådsmøderne efter en renovering og ombygning af byrådssalen i Hammel.
Stream: Seneste byrådsmøde i Favrskov