Tyv på spil i omklædningsrum
Fra et uaflåst lokale havde en tyv god mulighed for at stjæle
Arkiv
Det er ikke en særlig smart idé at lade sin taske og dyre jakke stå tilbage i et uaflåst omklædningsrum. Især ikke hvis der i tasken er en masse ting af værdi.
Ikke desto mindre var det tilfældet lørdag 17. januar, hvor en mand i en idrætshal på Søballevej i Veng lod sin Canada Goose-jakke og Hummel-taske med blandt andet iPad, iPhone og diverse tøj og parfume ligge i omklædningsrummet i tidsrummet fra klokken 9.00 til 17.30.
Da han kom tilbage manglede både den dyre jakke og tasken. Det oplyser politileder Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
“Jeg ville nok tage tasken med mig, hvis jeg var i omklædningsrummet,” lyder det gode råd fra politilederen.