Fortsæt til indhold

Muffin er stadig ikke fundet

Krimi
Grethe Bo Madsen

Muffin, den lille spanske gadehund, som juledag løb væk fra sit hjem på Skovlundsvej i Hørning, er stadig ikke blevet genforenet med sin ejer, Anne Gitte Distler.
“Nu skal Muffin hjem! Og jeg har brug for al den hjælp, jeg kan få. Hun har været væk i mere end 20 døgn, så jo flere, der vil kigge efter hende jo større er chance for at få hende hjem,” siger Anne Gitte Distler.
Anne Gitte håber, hun kan få folk i Hørning- og Stilling-området til at kigge efter en ekstra gang og tjekke carporte, skure og udhuse for at se, om den lille hund skulle have fundet ly der. Muffin er meget skræmt, og derfor skal man ikke forsøge at kalde hunden til sig eller indfange hende. Ring i stedet til Anne Gitte Distler på 2846 1584.