Fortsæt til indhold

Stjal tegnebog fra kørestolsbruger

Krimi
Michael Wulff

Det bankede fredag aften ved 21.30-tiden på døren til en bolig på Vadstedvej i Hammel.
Kort efter stod en fremmed mand - 20-25 år og måske udlænding - i boligen.
Beboeren kendte ikke personen, som blot tog en fritliggende tegnebog med penge samt mobiltelefonen og forsvandt trods protester fra beboeren, som sidder i kørestol.
"Det betragter vi som hjemmetyveri," forklarer landbetjent Arne Knudsen, Nærpolitiet i Hammel.
Den fremmede mand var iført en blå trøje samt cowboybukser.
Oplysninger i sagen til politiet på tlf. 1-1-4.

Efterforsker overfald

Nærpolitiet assisterer også med efterforskningen i en voldssag fra søndag, hvor en 34-årig mand med lokal tilknytning til Svenstrup blev anholdt for at overfalde en udlejer af ejendomme på Vadstedvej søndag eftermiddag kl 15.30.