Kassedamens telefon røg i kurven
Erland Rasmussen
En kassedames mobiltelefon røg direkte i en kundes indkøbspose. Episoden, der er anmeldt som tyveri, skete i Rema 1000 på Vroldvej i Skanderborg tirsdag 13. januar klokken 20.45. En ansat var ved at ekspedere flere kunder ved kassen og havde lagt sig mobiltelefon ved siden af kassebåndet. En mand, der var ved at pakke sine varer, tog ifølge anmeldelsen også mobiltelefonen med i posen. Han beskrives som 40 år, 180-185 cm høj, kort brunt hår og skæg og iført ternet jakke. Det skal nu undersøges, om der er billeder fra videoovervågning, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.