Hældte kakaomælk over tøj og stjal trøje i forvirringen
Grethe Bo Madsen
Et frækt trekløver benyttede sig af et lusket trick, da de torsdag 22. januar stjal tøj i tøjbutikken Toft på Klostervej i Ry.
De tre mænd kom ind i butikken klokken 15.55. Her hældte de kakaomælk ud over tre t-shirts og tre par bukser.
I forvirringen, der herefter opstod, lykkedes det en af dem at stjæle en strikbluse, oplyser leder af Lokalpolitiet i Skanderborg, Andeas Bryld Hansen.
“De har formentlig brugt kakaomælken som afledningsmanøvre,” mener han.
Striktrøjen havde en værdi af 500 kroner, mens kakaomælkstuntet ødelagde tøj for 2.900 kroner.