Fortsæt til indhold

Fuld mand uden kørekort stoppet i uindregistreret bil

Politipatrulje anholdt spirituspåvirket mand på Røndevej ved Ebeltoft

Krimi
Af Martin Schultz

Der var ikke bare et, men hele tre forhold i vejen, da en politipatrulje natten fra mandag til tirsdag kl. 03.01 standsede en bilist på Røndevej på vej ud af Ebeltoft.
Den 38-årige mand fik nemlig lov til at puste i alkometret og udåndingsprøven viste, at manden var spirituspåvirket over den tilladte grænse.
Han blev anholdt og taget med til en lægeundersøgelse for at få konstateret promillen.
Samtidig viste det sig, at manden ikke havde kørekort og at bilen iøvrigt var uindregistreret.