Fortsæt til indhold

Formodet gerningsmand efterlyses med billede

Politiet mener, at manden på billedet er den mand, som lørdag bragte terroren til Danmark. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af: Jacob Nielsen

Efter lørdagens skudepisode i forbindelse med et debatmøde på kulturhuset Krudttønden på Østerbro efterlyser Københavns Politi gerningsmanden.
Han beskrives som: Mand, 25–30 år, ca. 185 cm høj, atletisk af bygning med arabisk udseende, men med lysere hud end normalt og med sort glat hår.
Han var iført en sort eller mørkeblå skijakke og matchende bukser og formodentlig handsker. Han havde dækket nederste del af ansigtet helt op til øjnene med et partisan-tørklæde i farverne gul/orange og rød.
Han medbragte et sort maskinpistol/maskingevær. Et vidne har beskrevet geværet som 90 – 100 cm langt, helt sort og plasticlignende. Han medbragte ikke yderligere genstande.
Se videoklip fra gerningssted: KLIK HER

Se flere videoer på localeyes.dk.

Den efterlyste åbnede ild mod Krudttønden klokken 15.30. Her var et arrangement om islamisme og ytringsfrihed i gang. Ifølge eb.dk blev en 40-årig mand dræbt, mens tre politibetjente blev såret.
Manden flygtede i en VW Polo, som senere blev fundet på Borgervænget på Østerbro.
En massiv menneskejagt er nu i fuld gang.