Denne fup- og fidusmager efterlyses
Denne mand er sandsynligvis notorisk fup- og fidusmager, og han franarrede et større beløb fra en ældre mand på et plejehjem. Derfor efterlyses tricktyven nu af Syd- og Sønderjyllands Politi.
Fupmageriet fandt sted fredag den 23. januar klokken 13.30, hvor den efterlyste mand mødte op på et plejehjem i Holsted. Under påskud om at sælge julekort fik han franarret en 74-årig mand et større pengebeløb.
Politiet mistænker samme gerningsmand for, i perioden mellem fredag den 23. januar 2015 og mandag den 26. januar 2015, at have begået tre lignende tricktyverier i lokalområdet.
Gerningsmanden beskrives som mand, ca. 30 år, taler dansk, 170-175 cm, lidt kraftig af bygning.
Vidner, som mener at kunne genkende gerningsmanden, bedes kontakte lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.
Hjælp med efterlysningen her - det kan gælde liv eller død.