Bilist overholdt ikke ubetinget vigepligt
61-årig mand overholdt ikke sin vigepligt ved frakørsel fra motortrafikvejen ved Flintbbakken
Der skete ingen personskade, men materiel skade på begge biler, da en bilist lørdag middag kl. 13.10 ikke overholdt sin ubetingede vigepligt ved afkørsel fra motortrafikvejen ved Flintbakken mellem Rønde og Rostved.
Den 61-årige bilist kørte i sin personbil i retning fra Grenaa mod Aarhus, da han drejede af ved afkørslen ved Flintbakken ved Kalø.
Manden overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, og kørte derfor direkte ud foran en 47-årig kvindelig bilist.
De to biler stødte sammen, men der skete ingen personskade på de to bilister.
Den 61-årige mandlige bilist bliver ifølge politiet sigtet for overtrædelse af færdselsloven for ikke at have overholdt sin vigepligt.